Flisekataloger
Du finder inspiration i vores udvalgte kataloger, med de nyeste trends indenfor gulvklinker, vægfliser og mosaik som rammer et cool og stilrent look, der passer ind i de fleste hjem
Skab selv din luksustilværelse med pangfarver og ekstravagante mønstre
Fliser og klinkegulve lyder måske lidt kedeligt og gammeldags for nogle mennesker, idet de henleder tankerne på gamle køkkener, slidte bryggerser og brusenicher, der ikke er blevet vedligeholdt. I dag er virkeligheden dog milevidt fra den opfattelse. Branchen er fulgt med tiden, og indenfor klinker og fliser til vægge og gulve findes der både de ekstravagante, klassiske og fashionable løsninger.
De nyeste trends indenfor gulvfliser og vægklinker rammer et cool og stilrent look, som passer ind i de fleste hjem. Du finder vilde og stærke farvekombinationer, der kan tage pusten fra de fleste. Med en mosaik i glas, stål eller keramik kan du faktisk bygge din drøm i den stilart, du mener er mest tjekket og overdådig. Du kan for eksempel vælge mellem de klassiske kølige og afdæmpede farver, der emmer af en luksuriøs tilværelse, eller vælge pangnuancer og skabe et festfyrværkeri af fliser og farver. Med en flisebelægning kan du indrette lige efter dit hoved og frie fantasi. Du holder måske af havets blågrønne nuancer, og ønsker et sådan udtryk på badeværelset. Eller du elsker måske sydens solnedgange og drømmer om at imitere middelhavslandenes særprægede lys med rødgule nuancer i køkkenet.
Slip fantasien løs
Idéen er at give slip på konventionerne og i stedet slippe fantasien løs. Den tid er for længst ovre, hvor mosaikfliser, vægfliser og gulvfliser kun var et spinkelt udvalg af afblegede, brunlige firkanter. Nu til dags vil du blive præsenteret for så stærke farver, at fliserne i sig selv kan komme til at fremstå som et kunstværk eller en dekoration.
Moden har mange luner og med tiden påvirkes også vores egen stil og smag. Derfor skal du selvfølgelig også nøje overveje dit valg af fliser eller klinker i boligen. Du kan finde masser af idéer og muligheder ved at se her på siderne, og selvom du ikke finder lige nøjagtig det du er på udkig efter, så kan det måske alligevel sætte gang i inspirationen.
Uanset hvilke vægfliser eller gulvklinker du bestemmer dig for, så har du valgt et produkt, der er umådelig nemt at have med at gøre. Både klinker og fliser er vandfaste, de er bakterie- og smudsfrie, og så kræver de kun et minimum af vedligeholdelse, når de først er sat op.

Minimalisme understøttes og understreges af det rette valg af fliser
Det skal være enkelt, overskueligt og minimalistisk. For dem, der ikke ynder at indrette og omgive sig med samleobjekter i hvert værelse og hjørne af deres bolig, er den minimalistiske stil at foretrække. Det er faktisk også en trend og et ønske inden for boligindretning, som dine gulvfliser og vægfliser kan understøtte.
Italienske flisers stilrene overflade er det perfekte valg til dig, der ønsker den rene form og den ukomplicerede løsning i hjemmet. Fliserne er med til at skabe den ro i rummene, som du efterlyser. Det handler om trivsel, individualitet og velvære for dig og familien. Derfor er valget af gulv- og vægfliser en mindst ligeså vigtig beslutning, som alle andre beslutninger der skal træffes, når man skal bestemme sig for indretningen af det nye eller nyrenoverede hus.
Som oftest er det i nyopførte huse at den minimalistiske stil og funktionalisme er velvalgt. Her gør moderne og fascinerende arkitektur det mere oplagt med en boligindretning, der hylder det åbne rum og de enkle virkemidler. I det moderne byggeri finder man lige og rene linjer, blanke flader, åbne rum og få møbler. Det er næsten en regel, at gulvfliserne er ensfarvede i en afdæmpet tone, ofte hvide, off-white, beige, sort eller grå.
Minimalistiske stilart
Glasfliser er et andet populært valg i den minimalistiske stilart. Med glas på gulv og vægge opnår man en effekt af renlighed, naturlighed og ikke mindst lys. Man opnår ikke den samme effekt med keramiske klinker. Glasfliser giver en mat og satinagtig overflade, der er velegnet til at reflektere lys og give rummene en ekstra dybde. Hvis du er tilhænger af den nordiske stil eller bare gerne vil have maksimalt med lys i dit hjem, så er det glasfliser, du skal se efter.
Den minimalistiske stålflise har efterhånden vundet stort indpas i mange boliger. Den kølige og blanke overflade passer med sit raffinerede udtryk til alle rum i boligen. Man behøver ikke vælge den kølige, mørke stålfarve for der findes et stort udvalg af farver, der også dækker de lysere dele af paletten. Med stålfliser skal du dog være opmærksom på, at de er mere sarte over for fedt og smuds end keramiske fliser. Ligeledes skal du undersøge hvilke rengøringsmidler, der skal bruges.
Generelt er alle minimalistiske fliser meget nemme at rengøre og vedligeholde. Som et ekstra plus er fliser ikke til at slide ned. Gulvfliser i en god kvalitet har normalt en levetid på omkring 40 år.
