Natursten: et eksklusivt og værdifuldt byggemateriale
Listen over typer af natursten er næsten uendelig. De forskellige stentyper besidder vidt forskellige egenskaber, hvilket skyldes forskellen i stentypernes geologiske sammensætning. Ligeledes har valget af overflade stor indflydelse på stenens egenskaber mht. vedligeholdelse. Natursten er et eksklusivt, værdifuldt og økologisk byggemateriale idet hver sten er unik, hvilket skaber karakter, personlighed og atmosfære.
Det danske klima stiller store krav til moderne byggematerialer. Tøsalt, sur regn, frost og luftforurening er nogle af de påvirkninger stenen bliver udsat for dagligt. Vælger man, med formål for øje, den rigtige natursten og efterfølgende den korrekte behandling, skaber man uforgængelige løsninger med en tidløs elegance, som har et meget lille eller slet intet krav til vedligeholdelse.
Også indendørs har danskerne for alvor fået øjnene op for natursten. Ønsker man at skabe vedvarende løsninger med et unikt, eksklusivt resultat og meget lidt vedligeholdelse, så er natursten det åbenbare valg.
Naturstens katalog
For at se/afslutte avisen i fuldskærm tryk på:
Sæt et stærkt personligt præg – vælg natursten.
Når man taler om natursten til hjemmet er de mest populære anvendelsesformer fliser, bordplader, vindueskarme, sålbænke og trappetrin. Men det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Det slidstærke materiale er derfor umådeligt populært både som byggemateriale og som pyntegenstande både ude og inde. Især marmor er blevet populært de seneste år, hvor moderne boligmagasiner, designere og forretninger bruger materialet til fade, bakker, vaser og lysestager.
Naturstens unikke, rustikke udtryk har gjort at det naturlige materiale har vundet indpas i mange hjem. Det har ikke altid været højeste mode at bruge natursten i sin indretning, men granitfliser og bordplader har nu engang altid formået at vende tilbage som en elsket del af interiøret i både private hjem og i større prestigebyggerier rundt omkring i verden. Den naturlige farvesammensætning og de dansende mønstre har altid fascineret mange mennesker. Natursten fortæller en historie om vores planets råmaterialer og dermed en historie om os selv, og hvor vi kommer fra. Med natursten bringer vi klodens historie ind i vores hjem og hjerter.
Det er særligt i haven og indgangspartierne, at granitten har fået sin renæssance. Med haveborde, bænke, vandanlæg, trapper, stisystemer og krukker er den solide granit blevet et umådeligt populært udsmykningsmateriale, der samtidig kan modstå Moder Naturs flygtige væsen.
Natursten i eller omkring boligen kan altså være en berigelse på rigtig mange måder. Du kan finde masser af inspiration til indretning med natursten på vores mange inspirationssider. Du kan også kigge forbi butikken for at mærke, se og føle de fantastiske natursten i udstillingen.