Tekniske vejledninger
Bliv klogere på alt det tekniske omkring fliser og klinker.
Hvad betyder fagudtrykkene?
Hvis man ikke beskæftiger sig med fliser til dagligt, kan der være mange spørgsmål omkring ”fagudtryk” man støder på. Vi har samlet nogle af de væsentligste her, med svar og tekniske forklaringer. Skulle der være ting som ikke er beskrevet her, eller ting der ønskes uddybet står vi altid klar til at hjælpe.
Hvad er slidstyrker?
Slidstyrke er et udtryk for hvor stærk den glasur som nogle fliser har fået i overfalden er. Styrken måles udfra hvor nemt man vil kunne/kunne se risser i denne glasur. Det er ikke alle fliser som har fået glasur i overfalden derved er det heller ikke alle fliser som kommer under denne betegndelse.
 |
Slidstyrke 1: Kun til brug på vægge, kan IKKE bruges til gulv. |
 |
Slidstyrke 2: Let trafik : Til gulvet i private baderum. Betrædelse unden sko. |
 |
Slidstyrke 3: Medium trafik : Til gulvet i private hjem undtagen køkken, alrum, entreer |
 |
Slidstyrke 4: Tung trafik : Til alle gulve i det private hjem. |
 |
Slidstyrke 5: Meget Tung trafik : Til gulvet i private hjem samt i offentlige miljøer |
 |
Slidstyrke 5+: Det absolut stærkeste indenfor keramik – uglaseret porcellenato (Gres Porcellenato) Her er der ingen glasur som kan gennemslides, derved har disse fliser heller ingen slidstyrke, men vi bruger betegdelsen 5+ for nemheds skyld. Kan bruges til alle formål. Ved projekter skal der dog også tjekkes andre styrker. |
Hvad er skridsikkerhed?
Der findes flere forskellige skridklassifikationer, dette for vil fremgå her er en samling og er taget ud fra Tyske Normer (DIN 51097), da vi i Danmark ikke har nogle Normer for dette. Det vil det være møndigheden som vi tage en vudering fra gang til gang, på de forskellige projekter.
Skridsikkerhed tør område
Skridsikre overflader til arbejdsområder, hvor faren for at glide er forhøjet
 |
Skridsikkerhed R9 (Tør omgåde): Gulve i privatområde og i arbejdsrum uden forhøjet skridfare. Almindelige boliger, salgslokaler, sygehuse, indgangsrum, banker, skoler o.l. Skridklassifikation R9 er bestemt af hældningsvinkel 6 – 10 grader, hvor en person kan gå sikkert ved fem prøvesituationer. |
 |
Skridsikkerhed R10 (Tør omgåde): Gulve med forhøjet skridfare, industri og erhverv. Sanitære rum, desinfektionsrum, kaffe- og tekøkkener. Skridklassifikation R10 er bestemt af hældningsvinkel 10 – 19 grader, hvor en person kan gå sikkert ved fem prøvesituationer. |
 |
Skridsikkerhed R11 (Tør omgåde): Gulve med forhøjet skridfare, industri og erhverv. Skolekøkkener, aftapningshaller, autoværksteder, autovaskehaller. Skridklassifikation R11 er bestemt af hældningsvinkel 19 – 27 grader, hvor en person kan gå sikkert ved fem prøvesituationer. |
 |
Skridsikkerhed R12 (Tør omgåde): Gulve med forhøjet skridfare, industri og erhvervBagerier, mejerier, storkøkkener, spulerum, spildevandsanlæg, brandstationer. Skridklassifikation R12 er bestemt af hældningsvinkel 27 – 35 grader, hvor en person kan gå sikkert ved fem prøvesituationer. |
 |
Skridsikkerhed R13 (Tør omgåde): Gulve med forhøjet skridfare, industri og erhvervFiske-, kød-, grønsags-, margarine- og olieindustri. Skridklassifikation R9 er bestemt af hældningsvinkel over 35 grader, hvor en person kan gå sikkert ved fem prøvesituationer. |
Skridsikkerhed våd område
Skridsikre overflader til barfodsområder
 |
Skridsikkerhed A (våd omgåde): Barfodsområde fortrinsvis tørtIndividuelle omklædningskabiner, omklædningsrum, bassinbunde i ikke-svømmeområder, hvor vanddybden i hele området er mindre end 80 cm. Skridklassifikation A går op til en hældningsvinkel på 12 grader. |
 |
Skridsikkerhed A+B (våd omgåde): Alle øvrige barfodsgange end som gruppe A. Vådt barfodsområde, bruserum, områder omkring svømmebassiner, områder omkring fodskylleanlæg, gulve i ikke-svømmeområder hvor vanddybden i visse områder er mindre end 80 cm, gulve i ikke-svømmeområder ved svømmebassiner med kunstige bølger, hæve-/sænkebunde, dykkebassiner, stiger ned i vandet, trin ned i vandet med en max brede på 1 meter og med gelænder på begge sider, stiger og trin udenfor bassinområdet. Skridklassifikation A+B går op til en hældningsvinkel på 18 grader. |
 |
Skridsikkerhed A+B+C (våd omgåde): Alle øvrige trin ned i vandet end som gruppe A+B. Vadebassiner, skråkanter på bassiner, Bassintrapper, bassinkanter, gennemgangsbassin. Skridklassifikation A+B+C går op til en hældningsvinkel på 24 grader. |
Skridsikkerhed væskefortrængningsværdi
Væskefortrængningsvædien for et gulv beskriver den mængde af væske, som gulvet kan rumme under gangfladen. Et gulv klassificeres med en væskefortrængningsværdi, hvis mængden af væske, som gulvet kanr umme under gangfladen, minimum er 4 cm3/dm2.
| Væskefortrængningsværdi | Min. mængde af væskefortrængning (cm3/dm2) |
| V4 | 4 |
| V6 | 6 |
| V8 | 8 |
| V10 | 10 |
Skridsikkerhed anvendelses områder
Tyske krav på områder med skridfare, hvor det er det arbejdsområde. Vi tager forbehold for ændring og fejl. Dette må kun ses som en vejledning. Det er altid en god ide og få fabrikken til at bekræfte at fliserne kan bruges til det ønsket projekt.
| Arbejdsområde | Skridværdi(gennemsnit værdi) | Spildsprednings værdi |
| Arbejdsområder generelt | ||
| Indgangsområder | R 9 | |
| Trappeopgange | R 9 | |
| Hygiejnerum (toiletter,badeværelser) | R 10 | |
| Produktion af Margarine, madfedt, madolie | ||
| Fedtsmeltning | R 13 | V 6 |
| Spiseolieraffinaderier | R 13 | |
| Fremstilling og pakning af margarine | R 12 | |
| Fremstilling og pakning af spisefedt samt påfyldning af spiseolie | R 12 | |
| Mejerier, produktion af ost | ||
| Mælke og smørfremstilling | R 12 | |
| Ostefremstilling, lagring og pakning | R 11 | |
| Isfabrikation | R 12 | |
| Produktion af Chokolade og bolsjer | ||
| Fremstilling af bolsjer | R 12 | |
| Fremstilling af kakao | R 12 | |
| Fremstilling af råmasse | R 11 | |
| Fremstilling af chokolade | R 11 | |
| bagerindustri (Brød, konditori, kiks ) | ||
| Dejtilberedelse | R 11 | |
| Rum, udsat for fedt og flydende masser | R 12 | |
| R 12 | V 4 | |
| Slagterier, kødforædling | ||
| Slagterier | R 13 | V 10 |
| Indmadsrum og tarmrensning | R 13 | V 10 |
| Kødpartering | R 13 | V 8 |
| Pølsefremstilling | R 13 | V 8 |
| Kogepølseafdeling | R 13 | V 8 |
| Råpølseafdeling | R 13 | V 6 |
| Pølsetørrerum | R 12 | |
| Røgeri | R 12 | |
| Saltning | R 12 | |
| Fjerkræsbearbejdning | R 12 | V 6 |
| Tarmopbevaring | R 12 | |
| Pålægs og pakkeafdeling | R 12 | |
| Bearbejdning af fisk, delikatesse | ||
| Forarbejdning af fisk | R 13 | V 10 |
| Delikatessefremstilling | R 13 | V 6 |
| Mayonnaisefabrikation | R 13 | V 4 |
| Bearbejdning af Grønsager | ||
| Grønsagskonserves | R 13 | V 6 |
| Sterile rum | R 11 | |
| Områder med bearbejdning | R 12 | V 4 |
| Vådområder i nærings og drikkevarerindustrien | ||
| Kælderlager | R 10 | |
| Påfyldning og fremstilling af drikkevarer, frugtsaft | R 11 | |
| Køkkener | ||
| Gastronomisk køkken indtil 100 kuverter pr. dag | R 11 | V 4 |
| Gastronomisk køkken over 100 kuverter pr. dag | R 12 | V 4 |
| Kantiner | R 11 | |
| Institutionskøkkener | R 12 | V 4 |
| Fast Food køkkener | R 12 | V 4 |
| Køkkener til optøning og opvarmning | R 10 | |
| Kaffe og tekøkkener | R 10 | |
| Opvaskerum | R 12 | V 4 |
| Køle og fryserum | ||
| Til uindpakkede varer | R 12 | |
| Til indpakkede varer | R 11 | |
| salgssted | ||
| Modtagelse af kød | R 11 | |
| Modtagelse af fisk | R 11 | |
| Betjening af kød, pølser, uemballerede varer | R 11 | |
| Betjening af kød og pølser, indpakkede varer | R 10 | |
| Fiskehandlere | R 12 | |
| Kødforarbejdningsrum | R 12 | V 8 |
| Blomsterbindere | R 11 | |
| Sundhedsvæsenet | ||
| Desinfektionsrum (våde) | R 11 | |
| Sterilerum | R 10 | |
| Patologi | R 11 | |
| Sanitetsrum | R 10 | |
| Medicinske baderum | R 11 | |
| Medicinsk terapi, message, operationsstuer, sygeværelser, gangarealer, lægekonsultationer, apoteker, laboratorier, frisørsaloner | R 9 | |
| Vaskeri | ||
| Rum med vaskemaskiner | R 11 | |
| stryge rullerum | R 9 | |
| Kraftfoderfremstilling | ||
| Tørfoder fremstilling | R 11 | |
| Kraftfoder fremstilling med anvendelse af fedt og vand | R 11 | V 4 |
| Læder og tekstil industrien | ||
| Garveri | R 13 | |
| Rum med limlæder | R 13 | V 10 |
| Tekstilfarveri | R 11 | |
| Keramik industrien | ||
| Våd møller for keramiske materialer | R 11 | |
| Fremstilling og formgivning af keramik | R 11 | |
| Områder til glasering | R 12 | |
| Sten og glasværksted | ||
| Stensaveri og slibning | R 11 | |
| Formning af glas | R 11 | V 4 |
| Skæring af glas | R 11 | |
| Produktion af isolationsglas | R 11 | V 6 |
| Pakning af glasplader | R 11 | V 6 |
| Kaustisk og syrepolering af glas | R 11 | |
| Beton | ||
| Betonvaskesteder | R 11 | |
| Kemisk og termisk behandling af jern, metal, glas | ||
| Bejdsning | R 12 | |
| Hærdning | R 12 | |
| Ætse og syrepolering af glas | R 11 | |
| Metal værksted | ||
| Galvaniseringsrum | R 12 | |
| Bearbejning af grå støbejern | R 11 | V 4 |
| Områder til mekanisk bearbejdning, udstansning, presning, udsat for olie og fedt | R 11 | V 4 |
| Rengørning og vaporisation | R 12 | |
| Lagerrum | ||
| Opbevaring af olie og fedt | R 12 | V 6 |
| Bil ol. værksteder | ||
| Reparations og venterum | R 11 | |
| Arbejds og smøregrav | R 12 | V 4 |
| Vaskehaller | R 11 | V 4 |
| Lagerrum til olie og smøreolie | R 12 | V 6 |
| Vedligeholdelse af luftfartøj | ||
| Flyhaller | R 11 | |
| Værftshaller | R 12 | |
| Vaskerum | R 12 | V 4 |
| Rensningsanlæg | ||
| Pumperum | R 12 | |
| Dræningsanlæg til slam | R 12 | |
| Computerstyringsrum | R 12 | |
| Brandvæsenet | ||
| Parkeringsområde | R 12 | |
| Rum til slangeeftersyn | R 12 | |
| Banker | ||
| Ekspeditionshal | R 9 | |
| Garager | ||
| Parkeringsområder | R 10 | |
| Skoler og børnehaver | ||
| Indgangsområder, gang | R 9 | |
| Klasseværelser | R 9 | |
| Trappeopgange | R 9 | |
| Toiletter | R 10 | |
| Skolekøkken | R 10 | |
| Køkken i børnehaver | R 10 | |
| Områder med maskinerbtil træbearbejdning | R 10 | |
| Skoleværksteder til kunsthåndværk | R 10 |
Hvad er mohsværdier?
Mohs skala er en skala for materialers hårdhed, eller rissefasthed. Skalaen har navn efter Friedrich Mohs, som bearbejdede skalaen i 1822. Skalaen går fra 1 til 10, hvor 10 er mest rissefast. Et materiale med hårdhed f.eks. 7 efter Mohs’ skala kan lave risser i et materiale med samme hårdhed og lavere, men ikke i et materiale med en højere værdi. Fra Norm EN101 skal glaserede fliser have min. Mohs 5 og uglaserede min. 6. Vi har mange forskellige fliser, så dette skal der spørges om fra gang til gang, noget af det højeste man får indenfor fliser er mohs 8. Men mange af de keramiske fliser og kliser har en højre mohs værdi end fx granit og marmor.
Mohs Skala for rissefasthed
| Produkttyper | Mohs Skala |
| Talk | Mohs 1 |
| Gips, fingernegler (2,2), sølv (2,5-3), glimmer (2-3) | Mohs 2 |
| Kalkspat, kobbermynt (3,5) | Mohs 3 |
| Flusspat | Mohs 4 |
| Apatitt, knivspis (5,2), vindusglas (5,5) | Mohs 5 |
| Feltspat, titan | Mohs 6 |
| Kvarts | Mohs 7 |
| Topas | Mohs 8 |
| Korund, silisiumkarbid (karborundum) | Mohs 9 |
| Diamant | Mohs 10 |
Hvad er porøsitet?
Produkter kan opdeles efter deres porøsitet, dette er også en måde at forklare en flise styrke på udover fx slidstryker produktionsformen, vådpresening, tøtpresning.
Høj porøsitet keramiske fliser og klinker
| Produkttyper | Brændingstemperatur | Vandopsugning i % af vægt |
| Vægfliser, teglklinker (Hvidler) | Ca. 950 Grader | 14 – 16 % |
Lav porøsitet keramiske klinker og fliser
| Produkttyper | Brændingstemperatur | Vandopsugning i % af vægt |
| Gulvfliser, Gulvklinker (Rødler) | Ca. 1100 Grader | <= 3% 3% < E <= 6% |
Meget lav porøsitet keramiske fliser og klinker
| Produkttyper | Brændingstemperatur | Vandopsugning i % af vægt |
| klinker, hårtbrændklinker Porcelenater | Ca. 1300 Grader | <= 1% |
Alle produktyper fremstilles både med glaserede samt uglaserede overflader. Derfor har porøsitet ikke noget med slidstyrker at gøre, men har stadig noget med selve styrken som helhed at gøre. *vægfliser fremstilles kun med glaserede overflader.