Pleje af granitbordplader i køkken

Pleje af granitbordplader i køkken

Granitbordplader kan i modsætning til keramik være meget modtagelige over for snavs. Derfor kræver en bordplade af granit særlig pleje og rengøring. For at den valgte granitbelægning ikke indenfor ret kort tid skal komme til at se “gammel” ud, skal den med jævne mellemrum rengøres, plejes og eventuelt imprægneres med specialprodukter.

De rigtige produkter giver rene belægninger og er med til at bevare det flotte udseende. Ubehandlede granitfliser i køkkenet kan blive misfarvet af mange forskellige årsager såsom os, kalk, fedt og spildt mad og drikke.

Det er yderst sjældent, at farveændringen neutraliseres når belægningen er tør. Rengøringsmiddelsindustrien tilbyder en række vaske og plejemidler til fjernelse af forurening, men de kan alle først anvendes når man kender forureningens art og der er gennemført en test på et ikke synligt sted. Misfarvninger kan så delvist fjernes med et egnet middel, eller i det mindste reduceres.

Vejledning i rensning af granitbordplader

Før det beskyttende lag påføres, skal stenen renses grundigt med en speciel stenrens. En stenrens har nogle specielle rengøringsegenskaber, der gør den i stand til at fjerne lette grader af betonfilm, lag af stenplejeprodukter, olie og fedt, sod og tjære, nikotin og rester af syntetisk maling samt klister.

Da bordpladen løbende kommer i kontakt med olie og fedt, skal den efter rensningen have en specielimprægnering, der afviser vand, fedt og olie, og har en virkning på flere år. Når produktet er hærdet helt op er det ufarligt i forbindelse med fødevarer.

Til den daglige rengøring og vedligeholdelse af stenprodukter i køkken og bad har vi en Triple effect.
Den foretager en grundig rensning af pladen.
Gør pladen vand, olie og fedtskyende.
Og genopliver glansen i pladen.
Alt i én og samme arbejdsgang.

Hvis du har problemer med dine bordplader i køkkenet er du velkommen til at kontakte os og vi vil sammen forsøge at løse dit problem. Det samme gælder naturligvis også, hvis du har problemer med rengøring af dine fliser eller klinker.

Book et mødeBestil katalogRing mig op