Flisestudiet film start



Opsætning af fliser

Ved opsætning af fliser på badeværelse er det vigtigt at før monteringsarbejdet påbegyndes, og det er uanset om det er opsætning af fliser på væg eller lægning af fliser på gulv, bør man altid kontrollere, om underlaget er i orden.

Man undersøger, om der gælder nogle særlige regler for det givne underlag, f.eks. om konstruktionen skal være MK godkendt, og om der er krav til max. fugtindhold, eller om der skal primes og vandtætnes. Der er særlige regler for våde rum.

Der findes forskellige produkttyper til forbehandling, klæbning og fugning. De er tilpasset de underlag, hvorpå de skal anvendes, og har derfor hver sin egenskab. Det er meget vigtigt at vælge produkter fra samme producent, da de er afprøvet og godkendt sammen, og derved sikrer den fulde produktgaranti.

Derefter kontrolleres om overfladen er ren for støv, fedt eller andre urenheder, der kan hindre en god vedhæftning. Det undersøges om overfladen er plan, om hjørnerne er i lod, eller om f.eks. gulvet har det rigtige fald.

Man bør også kontrollere, om det er de rigtige fliser, der er leveret, og om de er i orden. Det er for sent at reklamere, når de først er monteret. Det er en god regel at tage fliser fra 4 forskellige pakker, idet der må påregnes afvigelser både i format og farvenuance.

Tandspartelstørrelse afhænger af flisens størrelse og bagside. En flise med knopper eller riller kræver et større lag flisemørtel for at opnå fuld mørteldækning, og det er derfor nødvendigt at afpasse tandspartelstørrelse herefter.

Skal der fliser på både væg og gulv, begynder man altid med vægfliserne, da man derved undgår at beskadige nylagte gulvfliser.

Ved udmåling finder man ud af, hvordan man skal begynde for at undgå små flisestykker i hjørner, ved vinduer o.s.v. Start med at afmærke en lodret linie på væggens midte. Herfra udlægges en række fliser inkl. Fuger, for at se hvorledes det går op.

Sluttes der med mindre end en halv flise, udlægges fliserne igen, men forskudt med en halv flise. Nogle professionelle flisemurere begynder med at opsætte den øverste række og arbejder sig ned mod gulvet, men de fleste begynder dog nedefra.

Man starter med at beregne overkanten af det færdige gulv, og afsætter en vandret linie, der svarer til overkanten af den nederste række klinker inkl. Fugebredden. Har gulvet fald mod et afløb, vælges laveste sted som udgangspunkt. Efter denne linie fastgøres en midlertidig liste, på hvilken den første række fliser opsættes. Listen må ikke skrues eller sømmes fast, men blot understøttes.

Til påføring af et jævnt, ensartet lag flisemørtel anvendes en tandspartel. Man skal ikke påføre mere flisemørtel end passende til det antal fliser, man kan nå at opsætte i løbet af 15 - 20 minutter.

Fliserne vrides og trykkes på plads i den friske mørtel, så hele flisens bagside dækkes. Dette skal kontrolleres, ved at en opsat flise fjernes, så man kan se mørteldækningen. Under arbejdet kan man bruge fugeafstandsholdere, fugesnor eller lignende, for at holde afstanden mellem fliserne, men man skal altid se overfladen som en helhed.

Fliser, der skæres til, opsættes efterhånden som arbejdet skrider frem. Når fliserne sidder fast, fjernes lister, fugesnor og afstandsholdere. Overfladen rengøres med en våd svamp.

På samme måde som ved opsætning af vægfliser, findes der først frem til det punkt, hvor der skal begyndes. Anvendes samme fliseformat som på væg, tilstræbes det at fugerne på væg og gulv er sammenfaldende.

Det er meget vigtigt, at bagsiden af flisen eller klinken er helt udfyldt med mørtel. Dette bør kontrolleres ved stikprøver.






Fliser fra den minimalistiske stil Fliser fra den rustikke stil Fliser fra den klasiske stil





Få meget mere at vide om Vægfliser, eksklusivt vægbeklædning

Få meget mere at vide om Turen er kommet til gulvfliserne

Få meget mere at vide om At købe og skifte fliser er en stor beslutning

Få meget mere at vide om Skab din egen oase med fliser og klinker

Få meget mere at vide om Fliser med trendsættende design

Få meget mere at vide om Fliser til badeværelse 20x25

Få meget mere at vide om Italienske fliser til min nye oase

Få meget mere at vide om Store fliser stiller ekstra krav til fliseklæber

Få meget mere at vide om opsætning af fliser











































Atlas Concorde

Autentica Cementi Format Extrema Fibra Sassi Di Fiume Itinera Contemporary View Codice Glamour Habitat Line Design Stay Studio Frontier Fancy Glow

Rex Ceramiche Artistiche
Matouche Abisko Pillarguri Concreate Logica Chateaux de la loire

ABK Imoker Group

Islatiles Isla tiles

Mere viden om | Fliser | Klinker | Granit | Marmor | Mosaik | © Flisestudiet 2013 |
Åbenhus hos Flisestudiet
Patchwork fliser
Patchwork fliser, Set i I hus til halsen II DR1 Set i: I hus til halsen II, på DR1
  Flisestudiet på facebook   Flisestudiet på Google+  

  Flisestudiet A/S Tilst    Anelystparken 35 B
   8381 Tilst
   Tel: 87245026
   Fax: 87245085
   Flisestudiet@flisestudiet.dk

  Åbningstider 15-19/12:
   Man-Fredag:      11-17.00

  Ferielukket:
   20-28/12 samt 31/12-1/1
   Alle dage incl.

  Åbningstider:
   Man-Fredag:      10-17.30
   Lørdag:             10-14.00

Flisestudiet butik med fliser, klinker og mosaik
Flisestudiet kort
Flisestudiet kort med fliser, klinker og mosaik
Århus